Mads Kjær mindeløb 9 april 2010

 

Mandag morgen, uret ringer tidligt. Dog skal vi ikke på arbejde, vi skal til Lemvig og køre noget rally. 2.

Påskedag skulle bruges på Mads Kjærs Mindeløb. Vi mødtes i Daugård, hvor 106’eren stod pakket og klar.

Mads havde sørget for rundstykker til begge Teams og kaffen fandt vi på en tank i Tørring. Af sted deropad det gik

 

Omkring kl.9 lander vi hos Redningsringen hvor der er teknisk- og licenskontrol. Da der ingen kø var, gik det hurtigt med at komme igennem og blive godkendt for begge biler.

Vi kunne nu sætte os ned og kigge prøverne igennem og tegne noter ind.

Kl.10.31 kunne Team Pug køre af sted mod prøve 1. Kl.10.40 fulgte Team Golf efter. De klarede selve prøven godt, men det kneb med at få holdt igen,

så de fik et overskredet målfelt. Til pausen havde de også fået 1 kegle med på sedlen. Team Pug havde ingen skrevne fejl,

men på prøve 5 var vi tæt på at plante bilen i en pallekasse fuld af jern, på første omgang. Alex nåede dog at bremse så meget ned,

at vi kun lige snittede den med snuden. Dette kostede nogle dyrebare sekunder, især da bilen ikke rigtig ville i bakgear, så vi kunne komme videre.

 

Efter pausen havde Team Pug en mindre kommunikationsfejl så det var tæt på at der blev kørt fejlbane, men Alex nåede at rette fejlen, selvom dette også kostede nogle sekunder.

Team Golf kunne prale af endnu en kegle, men de havde jo vundet klassen på forhånd, så det var med at få prøvet nogle grænser af.

Alex fik også prøvet nogle egenskaber af på gruset nede i grusgraven og ved NCC. Fordelen med spær var klart til stede.

Men det gav desværre ikke nok til mere end en 4 plads i klassen og 20 generelt. Team Golf fik to fine pokaler med hjem til hylden, velfortjent var det,

selvom den nok havde stået på grov mobning, hvis de havde kørt sig selv af.

 

Efter præmieoverrækkelsen, kørte vi de meget mudrede biler i vaskehal (Vi vil kun have metal med hjem smilie ), så blev de læsset og turen gik hjemad igen.

 

Vi siger mange tak til LOMS for et spændende løb og prøver, vi håber på bedre vejr næste år, så vi igen kan komme og prøve kræfter med grusgraven.

 

AWMotorsport.dk