Fra folkeracekører til rallysprint-copilot

 

 

205’eren blev skiftet ud med en 106’er. Gruset blev skiftet ud med asfalt. Førersædet blev skiftet ud med passagersædet og en blok med selvskrevne noter.

 

Torsdag den 2juni skulle der prøves kræfter med Landbobankens Rallyshow i Ringkøbing. Forventninger var der masser af og nerverne stod i kø.

 

Efter godkendelse af bilen, morgenmad og opstilling af servicetelte, gik Alex og jeg banen rundt for at skrive noter. Det jeg kradsede ned på papiret lignede runer og det Alex sagde, var rent volapyk. Men som vi kom banen rundt og jo mere Alex forklarede, begyndte det hele at give mening.

 

Endelig kunne vi begynde at gøre klar til at trille til start. Pulsen kørte og mine hænder svedte.

Sommerfuglene i maven baksede heller ikke mindre da vi fik af vide at de havde placeret endnu en chikane på banen kort før præsentationsrunden.

De to runder blev brugt på at rette noterne til og teste om vi kunne høre hinanden inde i bilen.

 

Da vi holder klar til første heat, siger jeg til Alex, at jeg har fortrudt og gerne vil af. Er bare så nervøs. Men han kigger på mig og siger at det nok skal gå og han lover, at uanset hvordan det går, skal jeg ikke sove på sofaen.

 

Så bliver lyset grønt og vi drøner af sted. Tænker, at jeg er meget glad at for at jeg sidder så godt fast, for jeg synes det går ret stærkt og vi er meget tæt på mure og kantstene.

 

Inden jeg får set mig om, er de tre omgange kørt. Vi kommer ind i tiden 3m36s og syntes egentlig at det var okay. Andet heat tager vi 3sek af vores tid. Det viser sig senere at heatet bliver annulleret pga. uheld og tiden blev trukket for meget ud.

 

Til 3 heat havde jeg vænnet mig lidt til farten og svingene. Jeg var klar til at negle en bedre tid. Det må man sige at vi også gjorde! Vi kom ind i tiden 3m27s på trods af en lille tur på græs. Denne gang kludrede jeg lidt i noterne, så det var godt Alex kunne banen i hovedet så jeg ”kun” skulle koncentrere mig om at tælle omgange.

 

Men alt i alt var det en kanon oplevelse! Og jeg tror godt jeg kunne finde mig i at være fast andenkører, det er i hvert fald ikke sidste gang jeg skal med.